Ledige job

Søger du ledige job, så er er jobsites.dk det helt rette sted for dig. Ledige job hænger ikke på træerne. Og dog. Mængden af ledige job er afhængig af 2 faktorer. 1. konjukturerne – dvs. er der opsving og forbrugsfest, så kommer der flere penge i kassen og ordre i ordrebøgerne og ergo bliver firmaerne mere investeringsvillige og skal bruge flere hænder til at klare efterspørgslen.

Den anden faktor er det man kalder for jobrotationen. Jobrotationen handler om, hvor meget den enkelte holder fast i den taburet det sidder på. Hvor risikovillig er jobsøgerne til at afprøve nye veje. Er der krise, så er man ikke så villig, fordi et nye job kan ende galt og et nyt job kan være svært at få. Det kalder jobrotation fordi det kan udløse en større rotation af medarbejdere, hvis der er få ledige kandidater til få ledige jobs. Dvs. at hvis en medarbejder siger sin stilling op for at søge et nyt job, så efterlader man et tomt sæde, som en anden medarbejder besætte, men som også må sige sin daværende stilling op, hvor der igen kommer et nyt tomt sæde – indtil at en stilling besættes af en person, som i forvejen var ledig.

I 2018 har vi gode konjukturer og et godt sundt niveau af jobrotation. Der tales nu og da om at der er mangel på arbejdskraft. Vi skal tilbage til 2005, før vi sidst høre snak om dette.

Hvorfor er der så mange ledige job

En årsag er at der er opsving, men at vi ikke har glemt finanskrisen og derfor ikke er villig til at skifte job. Der er rekordlav ledighed og flere udenlandske firmaer er flyttet ind. Nov. 2018 var der ca. 20.689 jobs i DK jf. Careerjet, men der må tages forbehold for en række dubletter. Jobindex der har en bedre dubletfilter har registreret 16.377 jobs, men de har en række sitet, som de ikke henter jobs fra, så tallet ligger nok på ca. 18.000. Det er 5.000 mere end i 2011.

Så hvis du vil have en af de ledige job, så er der gode muligheder. Der er både de tungere stillinger og masser af ledige job i den ”lave” ende, hvor erfaring, uddannelse og alder er mindre vigtig.

Ledige job i københavn

Alene i københavn er de ledige job mange. Ledige job kan findes på en række jobportaler, men de store er jobnet, jobindex, linkedin, stepstone, ofir.dk og Careerjet.

Storkøbenhavn alene har over 6.000 ledige job.

ledige job

Se ledige job på amager

Søg ledige job ufaglært

Er du ufaglært, så tøv ikke med at søge job. De ledige job som ufaglært er dog ikke nemme at få. Dels er der få af dem og de kan være svære at finde. Men konkurrencen er også stor – især fra de unge, som gerne vil have erhvervserfaring fra andet end Netto og McDonalds.

Se marketing job.

Jobsøgning af ledige job

Hvis du vil finde job hurtigt, så kan du søge et fritidsjob. Dem er der lidt mindre rift om. Så du kan med fordel udvide din jobsøgning, til at omfatte andre typer ledige job.

Arbejdets idéhistorie 

Arbejde er en velsignelse  –  Arbejde er en forbandelse  –  Arbejde er den tid der går mellem vi keder os

Ifølge de gamle grækere var arbejde vulgært og arbejderne var slaver af andre menneskers vilje.  Målet med arbejde var at få fritid og Aristoteles mente at fysisk arbejde tog tid fra realiseringen af menneskets potentiale i form af intellektuel stimulans. Men han havde det også nemt, for han havde slaver til det grove, hvilket i sandhed er vulgært og umenneskeligt. På et punkt havde Aristoteles dog ret, han formulerede allerede dengang, at sælgere er upålidelige notoriske svindlere og burde forbydes, fordi de ser profit som målet med at arbejde.

Arbejde er vulgært  –  Arbejde er nødvendigt

Så springer vi til kristendommen, der kom til ved hårdt benarbejde fra en tømrer, der endte med at korse sig en del over sit job. For de kristne var arbejdet en pligt – kødets straf. Ja for i bund og grund arbejder vi jo for føden som straf for, at vi ikke kunne holde nallerne fra et skide træ – al arbejdes moder, Eva og hendes forbandede nysgerrighed. Arbejde var en straf og en pligt, for at vise gud ære. Og som om det ikke er nok, så kommer Luthers protestanter også til med alt andet end Luthers lagkage, for nu fik vi også at vide at arbejdet var et Kald – Skomager bliv ved din læst mente man, gud har givet dig din profession som en del af den store plan – undtaget selvfølgelig verdens ældste profession, luderen, hun var et æselører i den store plan – Så hvor grækerne arbejdede for at skaffe fritid og nydelse, var den kristne belønning at med hårdt arbejde, tjener du den almægtige.

Arbejde er guddommeligt   –  Arbejde er gudsjammerligt

Mærkeligt var det at kapitalismen hurtigst spredte sig i kristne lande – for man måtte jo ikke tjene både gud og mammon, men protestanterne splittede sig op og hvis Luther var Bill Gates, var Calvin Steve Jobs og han mente at man bedst tjente gud ved at vælge den profession, der bedst betaler sig.  – Altså tag job efter, hvor du tjener mest – så man forstår hvorfor amerikanerne bedst kunne lide Calvins idéer, Luther sagde jo egentlig at et hop op af karrierestigen er et oprør mod gud.

Arbejde er rebelsk

Og alle dem, der i dag siger, at man skal arbejde hårdt, de er stadig under tøflen på protestantisk arbejdsetik. Men et job er ikke bare et job, er ikke bare et job, er ikke bare et job – Thomas Carlyle, filosof og afhoppet Calvinist formulerede, at der er forskel på at arbejde af nødvendighed og at arbejde af egen vilje, det er den sidste type man skal man stræbe efter, den er ærværdig & ædel. OG her lægger han kimen til idéen om et ønskejob og så nærmer vi os jobuniverser med drømme og håb.

Arbejde er ønskværdigt

Meen vi skal lige have den frygtelige industrialisering med, en tid, der fostrede samlebåndsarbejderen, 15 timers arbejdsdagen, fordi man blev betalt pr. dag og ikke pr. time. En tid hvor håndværkernes profit blev givet til arbejdsgiverne og working for the man og lønslaveterminologien blev født – og man tjente igen til dagen og vejen og arbejdet var virkelig en plage indtil der kommer en homie, med stort hipsterskæg, Mr. Marx og gansterrapper om produktionsapparater og re-re-re-revolution og starter krigen mellem East- of Westcoast – et kapløb mellem kapitalisme og kommunisme, hvor kapitalismen heldigvis går med sejren og det hele ender lykkeligt med kortere og kortere arbejdsdage, mere og mere fritid, højere højere lønninger – der iø ikke længere skal bruges til føde, men til forbrug, der giver flere job og mere forbrug forbrug forbrug for Føtex for filan.

Arbejde er forbrugsfremmende

Vi kommer heller ikke uden om romantikkerne og eksistentialisterne. Der sørger for at alt kommer til at handle om mening – GUD ER DØD og vi skal have fyldt det tomrum af mening ud i guds fravær – Ja vi skal selvrealiseres, tjene os selv. – Vælg ikke det arbejde der bedst kan betale sig, men det der giver mest mening for dig. Arbejde bliver til en livsstil.   – Du er sit job – og Emanuel Kant elsker sit job så meget at han siger at: Mest af alt her i verden, er det arbejde, der giver vores eksistentielle behov indhold – Underholdning derimod gør dig livløs!

Arbejde skal give mening,

Ja det skal batte, det skal rykke og vi stræber nu efter job med indre mening – læger, lærere, latterterapeuter – indre værdi. Folk begynder sågar, at ville arbejde gratis for indre værdi, og så bliver det hele sgu helt græsk igen vi arbejder for intellektet ikke føden. Og der kommet også gang i filosofferne igen, der nu mener, at vores arbejde kan give os en følelse af bestandighed – udødelighed, fordi vi gennem vores arbejde præger vores eftertid. Og vi skal i øvrigt tage job efter hvad vi har talent for. Og det betyder der bliver konkurrence om jobbene som aldrig før, men det positive er, at der aldrig før har været flere mennesker, der følte mening i deres job.

Meen arbejde kan også udvikle sig til en livsødelæggende passion, op gennem 80´erne får vi workaholics, der aldrig holder fri, vi får IT-bobler og hyperaktive arbejdslandskaber, der vender kortere arbejdsdage til overskruet arbejdstempi og output 24/7.

Innover, imponer, tidsmaksimer

Innover, tidsmastuber, videnstransplanter

Innover, maksimer, så pengene blir fler og fler!

Og filosofferne de hopper sgu selv i arbejdstøjet og kalder sig guruer, der ellers før havde med sektledelse at gøre, og de skaber ledelsesfilosofier, der skifter efter lune, men kredser om paradokset, at vi skal være team-individualister – have selvstændighed indenfor gruppen. Og ingen må længere tvinges til noget – din leder skal motivere dig til selv at ville forandre dig – Se dette billede for dig, din leder skal kilde din sjæl!

Men luner er ikke det eneste der skifter, også arbejdets formål – vi arbejder ikke længere for forbrug, nej arbejdet er en del af forbruget – og det skal pinedød være tilfredsstillende lige nu og her ellers shopper jeg efter nyt job – for der er ikke noget der hedder illoyalitet – det hedder jeg er overkvalificeret og jeg elsker i øvrigt forandring for forandringens skyld. Jeg er jobhopper, jobshopper kører på min jobchopper, rider på min jobhoppe, jeg er toppen af jobpoppen og det er også smart for samfundet for vi fordeler arbejdet ved at bytte. Og slaveriet er ikke arbejdsgivernes skyld, det er kreditten, lånet og ricisi-livstilen, for vi har aldrig haft mere mellem hænderne.

Arbejde er overforbrugets kilde  –  Ja arbejde er sågar livets kilde, for der er statistik, der viser at folk i arbejde lever længere end folk uden. Arbejde er livsforlængende, Arbejde er aldersviagra. Og folk vil gerne arbejde mere for de er begyndt at synes at fritiden er stressende – Det store meningshul skal fyldes ud med: Kulturkonsum, familiefremmende forbrug og imageplejende indkøb og vi skriver mere ind i vores smartphonekalender under fritid end under job.  – Arbejde eeer liiige os!

Jeg elsker mit job – for som blogger har man alle job og kun et på samme tid. Man er konstant nød til at tage tidsbegrænsede job for at spare sammen til at holde fri til at skrive, så jeg har både været hos posten, lynfrosten, æblemosten, kasketfabrikken, café, lærer, pædagog, flaskedreng, forfatter, skuespiller, redaktør, journalist, skribent, tv-tilrettelægger og nu messende på messer. – men jeg er oppe i tiden, så jeg kigger mig allerede om efter nyt job, hvem er i derude og hvad kan I tilbyde?