Få helt styr på reglerne for supplerende dagpenge

Dette indhold er sponsoreret

Det kan være svært at få job lige med det samme som nyuddannet. Det er derfor en god ide at være medlem af en a-kasse, som kan give dig økonomisk sikkerhed, sikre imens du er arbejdsløs. En a-kasse kan ligeledes sikre dig økonomisk, hvis du skulle blive afskediget fra din nuværende arbejdsplads. Der er flere fordele ved at være medlem af en a-kasse, men de fleste vil nok mene, at den største fordel er, at du har ret til dagpenge frem for kontanthjælp. Kontanthjælp er nemlig alternativet til dagpenge, og mens den højeste sats for kontanthjælp er 15.355 kr. om måneden, er den højeste sats for dagpenge er 19.083 kr. om måneden. Det betyder altså, at dit månedlige rådighedsbeløb er større, hvis du er medlem af en a-kasse og dermed kan få dagpenge. En måde hvorpå man kan komme ud på arbejdsmarkedet og samtidig få erhvervserfaring til sit CV, er at vælge et deltidsarbejde, hvis du ikke kan finde et på fuld tid. Hvis du har et job under din ledighedsperiode, men det kun er på deltid, har du nemlig i stedet mulighed for at få supplerende dagpenge.

Hvad er supplerende dagpenge?

Hvis du arbejder på nedsat tid, kan du få supplerende dagpenge. Som udgangspunkt vil nedsat tid være lig med en arbejdstid på mindre end 29,6 timer om ugen. Beløbet for supplerende dagpenge afhænger dog af din arbejdstid. Du kan kun få supplerende dagpenge, hvis du arbejder 145,53 timer eller mindre om måneden som fuldtidsforsikret og 118 timer eller mindre om måneden som deltidsforsikret. Derudover kan du som udgangspunkt heller ikke få supplerende dagpenge i mere end op til 30 uger inden for en periode på 2 år (104 uger).

Hvornår kan du få supplerende dagpenge?

For at få supplerende dagpenge skal du først og fremmest have ret til at få dagpenge, hvilket du som sagt får ved medlemskab af en a-kasse. Du skal desuden have været medlem af din a-kasse i minimum ét år inden din ledighedsperiode. Derudover skal du også være registreret som ledig på dit lokale jobcenter og ved din a-kasse. For at få supplerende dagpenge skal du også være aktiv jobsøgende og stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Du skal derfor sørge for ikke at være bundet af en opsigelsesperiode på dit deltidsarbejde, idet du skal kunne tiltræde andet arbejde med det samme, hvis du finder et fuldstidsjob. Hvis du er bundet af en opsigelsesperiode, kan din arbejdsgiver skrive under på en frigørelsesattest som gør, at du kan stoppe med at arbejde fra den ene dag til den anden.